Keith Richards, Rolling Stones, NYC, 1988

Det var et stort øjeblik for mig, hvor jeg for alvor følte, at jeg var blevet voksen. Ingen PR-folk eller bodyguards – bare en fotograf på vej frem og denne legende, som jeg var vokset op med at lytte til. Mellem runder af billard og drinks i en ellers tom bar i Tribeca, er dette et af de få billeder, vi fik taget, før vi tog til Hudson for at se solnedgangen. Da vi krydsede Greenwich Avenue, blev vi stoppet af en NYPD-betjent, der bad Keith om at signere hans bødeblok. Et øjeblik senere dukkede et par flere op. Jeg forsøgte at skynde på, da solen begyndte at gå ned, men da en kvindelig betjent åbnede sin skudsikre vest og afslørede den Rolling Stones-t-shirt, hun havde under uniformen, kunne Keith ikke nægte at signere endnu en autograf. Jeg fik måske ikke det øjeblik på film, men vi fik dog de billeder, vi ledte efter, og lidt til. Da han vendte sig væk fra New Yorks fineste, sagde han til mig: 'Jeg kunne stille op som borgmester i denne by.' Efter den dag er jeg overbevist om, at han kunne – og vinde også.