Motley Crue, Hollywood, CA, 1982

“Jeg begyndte at fotografere for herremagasinet Oui i starten af 80’erne. Vi ledte efter bands, der var klar på hvad som helst. I L.A. mødtes jeg med Bryn Bridenthal, pressechefen hos Elektra Records; pladeselskabet havde et nyt band på deres liste, som hun troede kunne passe til formålet. Bryn arrangerede en middag på en mexicansk restaurant i byen med Mötley Crüe. Jeg vidste med det samme, at det var den slags band, jeg ville hænge ud med. Vi spiste nogle tacos, drak tequila, indtil vi ikke kunne se lige, og endte på Rainbow. Den august udgav Elektra Mötleys debut, Too Fast for Love, og vi tog tilbage til L.A. og lavede en session og et interview til Oui. Det var bandets første shoot, der gav dem national opmærksomhed. Bagefter endte vi på Rainbow med modellerne fra shootet. Vi sad i det berygtede bagerste hjørnebås, hvor der skete noget under bordet. Det var en aften, man sent glemmer.” — Mark “WEISSGUY” Weiss

“Tag motorcyklerne med, tag pigerne med, tag blodet med, tag alt med! For mig handlede det om, ‘Hvor langt kan vi presse den?’ Der var en god synergi mellem kunstneren og fotografen, for Mark virkede til at være en af os. På det tidspunkt—og faktisk stadig—havde vi et problem med ‘ikke-kunstnere.’ Hvis en rigtig konservativ fyr kom ind, en professionel fotograf med sine fire assistenter og det hele, føltes det som om, man fotograferede en sæbeæske. Og vi er ikke en sæbeæske—vi er et fucking burdyr! Men med Mark følte vi: ‘Her er en beslægtet ånd.’ Faktisk ved jeg, at vi bagefter gik til en mexicansk restaurant og blev så fulde—bandet, alle modellerne, Mark, hele følget—at vi alle sammen blev smidt ud af restauranten.” — Nikki Sixx