Thelonious Monk, New York City, 1962

Bebop-grundlæggeren og den upåklageligt hippe stilikon Thelonious Monk blev beundret for sine komplekse improvisationer såvel som sine uudslettelige kompositioner, herunder stykker som Blue Monk og Round Midnight, som er blevet hjørnesten i standardjazzrepertoiret fra det 20. århundrede. Hans idiosynkratiske persona – skarpe, knivskarpe jakkesæt, pork pie-hatte, solbriller om natten – udgjorde den perfekte visuelle analog til hans musikalske synkopering, perkussive improvisation og velovervejede brug af pauser, stilhed og dramatiske ophold i hans musik. Don Hunsteins ikoniske portræt af Monk ved tangenterne – hans højre hånd en sløret inspiration, hans venstre en rolig fundamental klippe – fanger kompleksiteten og paradokset i Monk og hans musik i en fotografisk silhuet, hvor fraværet af konkrete detaljer formidler en mangfoldighed af sjæl og information.